Støv dannes under en række applikationer, hvor tørmaterialer behandles. For eksempel under svejsning, laser- og plasmaskæring, tørslibning, slibning eller lakering.

Støv består af luftbårne partikler op til 100 mikron, hvilket svarer til en tiendedel millimeter. Større partikler, der ikke er luftbårne, betragtes også som stofpartikler.

Hvordan håndteres det?
Når man designer et støvfilter system, er der mange ting, der skal tages i betragtning, blandt andet:

  • Hvilken luftstrøm behøves?
  • Hvad støvindhold har vi?
  • Er det eksplosivt?

Processen vil være den mest energieffektive og effektive, hvis den er indkapslet.

Hvordan opfanges støv?
Partiklerne følger luftstrømmen i filterenheden. De tungeste støvpartikler falder direkte ind i støvbeholderen. Andre partikler følger luften og holder sig til ydersiden af de patroner, der er i støvfilterenheden.

Støvet lægger sig som en tyk kage på patronen og fungerer også som et filter. Det er vigtigt, at partiklerne ikke trænger ind i filtermaterialet. Når kagen af støv er blevet tyk nok, sender en automatisk trykmonitor et pneumatisk stød fra indersiden ud gennem patronen. Støvet falder ned i støvrøret, hvilket kaldes nedstrømning.

Efter denne process kan den filtrerede luft føres tilbage ind i rummet eller udendørs. De luftstrømme, der er har været gennem støvfiltrering, er ofte forholdsvis store. Derfor er det almindeligt at lade luften passere gennem en varmeveksler, før den ledes ud – dette reducerer energiforbruget.